Julen er hjerternes fest......

 

...siges der - men hvordan viser hjerteligheden sig ?

 

 

Her på denne første decemberdag har jeg lyst til at sætte ekstra fokus på hjerteligheden. 

Både til os selv, hinanden og til livet.

heart

 

Hjertelighed handler for mig om at vi drager omsorg for hinanden - med venlighed, varme og ægthed.

For at kunne give til andre har vi brug for selv at have overskud på kontoen.

Så der er al mulig grund til at vi også tillader at prioritere os selv, og vores egne behov - indimellem.

For vi skal også have fokus udad på alle de skønne mennesker, der er omkring os.

heart

 

For mig at se, handler det om at skabe et flow imellem indsigt og udsigt, forstået på den måde, at når vi er opmærksomme på at nære vores egne behov, har vi et naturligt overskud til at SE andre, og være hjælpsomme og venlige. 

Og når vi giver andre, giver vi samtidig os selv, fordi det er dejligt at give, og vi alle næres af hjerteligheden.

Så det er ren win-win.

heart

 

Jeg ønsker mig en december, hvor vi har mere fokus på hjertelige gaver end de fysiske pakker.

Ikke at pakkerne ikke skal være der - for det er også rigtig dejligt at give og få pakker. 

Men at vi inviterer hjerteligheden, venligheden, opmærksomheden, roen og nærværet mere ind.

Og at det er disse værdier der definerer succeskriteriet for en god jul

heart

 

I år vil jeg lave min egen julekalender.

Hver dag i december vil jeg i en lille notesbog notere mindst én venlig, hjertelig og oprigtig handling jeg har foretaget mig.

Både overfor mig selv, og for en anden person.

Det kan være helt bittesmå handlinger eller større, det er ikke det der er vigtigt.

Det vigtige er at rette opmærksomheden mod en verden som jeg har lyst til at være en del af, og bidrage til.

heart

 

Og forhåbentlig bliver dette et vedvarende fokus - også efter december.

 

Det vil glæde mig, hvis DU også har lyst til at give dig selv denne julekalender.

heart

 

Glædelig jul til alle.

 

Kærlig hilsen

Helle

 

Telefon: 3174 8709 Mail: info@hellebulowhansen.dk CVR-nr: 37115193
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk