Lev livet med ALLE dine følelser heart

 Vi har dem alle sammen….følelserne!

 

Nogle er mere vellidte end andre. Nogle bliver omtalt som gode eller dårlige. Positive eller negative…

MEN VED DU HVAD…

Alle vores følelser er sunde og rigtige. De er indbygget i os for at vi kan overleve. Følelserne er vores indre kompas.

Og de fortæller os: Hvordan vi har det, Hvad vi længes efter, Hvordan vi kommer derhen.

Følelser kommer og går. Og lige meget hvor meget du vil kontrollere og ændre dine følelser – ja, så sker det ikke.

Og jo mere du forsøger at kontrollere dem, des mere larmer de – hvilket skræmmer os!

Følelser er ikke farlige…

De ønsker at blive set og hørt. For de er alle et vigtigt og positivt budskab med sig.

Vi har mange følelser, men de udspringer alle fra de 4 grundfølelser: Vrede, Sorg, Angst, Glæde

 

Vrede:

Kender du det at blive så vred så vred, at du får råbt ord og sætninger, du slet ikke vidste du kendte til ?

...og bagefter være lige så overrasket og måbende som modtageren?


Så kan det handle om undertrykt vrede. At du ikke får sagt fra i tide når du selv eller andre overskrider dine personlige grænser.

Følelsen hjælper dig med at sætte grænser og tage afstand - for at du kan beskytte det der er vigtigt for dig.

Mange af os er præget, både kulturelt og opdragelsesmæssigt til at vores vrede ikke er ok! Som barn er du måske blevet sendt på værelset eller udskammet hvis du blev vred? På den måde lærer vi hurtigt at lægge låg på vores vrede.

Men vreden er sund og skal udleves og udtrykkes....for ellers bliver den indtrykt!

Vrede har indflydelse på dine tanker, følelser, kropfornemmelser og adfærd.

Og når der er et gab imellem det du føler og det du tillader dig at føle - så er problemet der!!


For når du har undertrykt vreden længe nok, vil den springe op med fuld kraft...som badebolden du holder under vand- og forsigtig giver slip på...puufff 💥

Og så kommer du måske til at råbe eller andet du ikke ønsker! Så et godt råd er at give dig selv lov til at mærke vreden, inden den eksploderer!

Læg mærke til din irritation, skuffelse, muthed, at du trækker dig...Det er nemlig din vrede som maskerer sig ‼️


Overvej så hvad budskabet er i vreden. Hvilke grænser og livsværdier bliver overtrådt/hvad forhindres du i, som er vigtigt for dig?

Når du accepterer din vrede, og tager den alvorligt - så kan du reagere og udtrykke dig mere hensigtsmæssigt og værdigt - UDEN aggression ❤️

 

SORG er en grundlæggende følelse, som de fleste af os oplever mange gange i vores liv. Det er en helt almindelig reaktion på at miste/tabe noget eller nogen som er betydningsfulde for os.

Det kan være en elsket person som dør, men også skilsmisse, tab af venskaber og relationer, drømme samt ved opståede sygdomme som ændrer på kroppens funktioner.

Sorg indebærer indre, følelsesmæssig smerte. Det er smertefuldt at bearbejde tabet, og se den nye virkelighed i øjnene.

Kropsligt mærker vi ofte sorgen som en tung fornemmelse i brystet, sammensnørring i halsen, og vejrtrækningen føles besværet.

Der er ikke sat tid på hvorlænge sorgfølelsen fylder. Det afhænger af intensiteten af tabet, hvor i livet den sørgende befinder sig, samt hvad det aktiverer af evt. tidligere ubearbejdede tab.

Selvom sorgen ingen udløbsdato har, vil den forandre sig - og aftage med tiden.

 

En måde at forstå sorgprocessen på, er metaforen “pendulet”, som svinger imellem:

Tabet ⬅️➡️ Nye virkelighed

I starten vil du mest være i “tabet”, og langsomt bevæge dig mere og mere mod din "nye virkelighed".

Du vil hele tiden svinge frem og tilbage, men opholde dig mindre og mindre i sorgen/tabet.

Men sorgen vil altid være med dig i ét eller andet omfang.

Og sorgen er jo tegn på kærlighed. Kærliged til noget eller nogen som har været i dit liv.

Og beriget dig.

 

En måde at heale sorgen på, er at værdsætte alt det der var, “guldet” ved det der var.

Og at være taknemmelig for at du fik disse oplevelser i dit liv - selvom det sluttede for tidligt/for brat.

❤️

Sorgen forløses også ved at dele den med andre, som giver sig tid og nærvær til at være der for dig - og lytte.

Hvis du oplever at sorgen har varet længe uden at aftage, og det er svært at forholde dig til din nye virkelighed, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

 

 

Angst: 

Flygt - Frys - Kæmp ‼️

Angst er uløseligt forbundet med vores eksistens som mennesker. Vi kender den alle...utilpasheden ved at vi en dag kan miste det vi har.

Det er dybt ubehageligt.

.Formålet med angsten er at bringe os i sikkerhed, når vi oplever os i fare og føler os truet.

.Når vi mærker angst kan det være en reaktion på at vi ikke kan leve op til egne og andres forventninger, ikke har kontrol eller bliver udsat for en trussel.

 

Angsten relaterer til Amygdala, som er et lille område i hjernen.

🧠

Amygdalas funktion er at holde øje med alt muligt som kan være farligt eller truende for dig. Og når den mener at du er i fare, vil den aktivere kroppens stress-respons.... Og så kan angsten udfolde sig i fuldt flor.

 

Der er bare det ved det, at hjernen ikke skelner mellem hvad der reelt ER en trussel, og det du OPLEVER som en trussel. Dvs. at hvis du fx. er meget bange for at fejle, når du skal holde et oplæg - så vil reaktionen være den samme som hvis du stod overfor en sabeltiger 🐅

 

De kropslige reaktioner ved angst kan være:

• Hjertebanken,Tunnelsyn, Rysten på hænder, Svimmelhed, Kvalme, Tankemylder, Kroppen ryster og føles fastlåst.

 

Angst opleves forskelligt i intensitet, fra person til person.

Og kan opdeles i sund - og usund.

Den sunde angst er der hvor du mærker ubehag i kroppen, og får trang til at flytte dig væk fra noget der ikke tjener dig godt, eller er farligt.

Fx. dårlige relationer, fare , trussel, urealistiske forventninger.

Den usunde angst er der hvor du bliver angst for at blive angst!

Fx. at du får voldsomme angstsymptomer bare ved tanken om:

- at du skal til møde, ud i trafikken, sætte grænser, stille dig frem, tage ansvar, bliver syg.

 

Angst påvirker vores følelser, tanker, kropsfornemmelser og adfærd.

Når du mærker usund angst, er det en god idé at tale med andre om det.

Evt. søge hjælp hos en professionel, så den ikke overskygger dit liv - og fjerner fokus fra det liv du ønsker at leve.

 

Glæde

AHHH...Glædesfølelsen kan være SÅ skøn mærke💃

Den føles lys og ukompliceret.

Glæde opstår når vores ønsker, værdier og behov tilfredsstilles og mødes.

Det er med glæden at vi mærker hvad vi holder af og udvikler os af.

.Det er det vi gerne vil hen imod - og have mere af.

Og glæden forbinder os med andre mennesker, og er en forudsætning for at vi kan knytte bånd til hinanden.

 

Med glæden siger du JA‼️

Og glæden har indflydelse på dine tanker, dine kropsfornemmelser og din adfærd.

Men glæden kan også føles overvældende, og af og til tillader vi ikke os selv at føle og udtrykke glæde...

Af frygt for:

• At blive skuffet

• Janteloven

• at virke overfladisk

...og meget andet..

Glæden er, ligesom alle vores andre følelser.... en følelse ‼️

Den er hverken bedre eller værre end andre. Men mange af os er opdraget til at det er mere accepteret og værdsat når vi er glade.

Og det er også en kulturel værdi.

“NU skal vi være glade...”

“Du kan ikke være bekendt ikke at være glad...”

“Ihh...hun er altid så glad”

 

Men vi har de følelser vi har nu og her, og de har hver og én brug for at blive mødt med det budskab der bringes.

 

SÅ VÆR STOLT AF DIG SELV NÅR DU TILLADER DIG AT MÆRKE OG UDTRYKKE DINE FØLELSER.

HELT RENT.

PÅ DEN MÅDE FREMSTÅR DU AUTENTISK, OG ER EN GOD ROLLEMODEL FOR DINE BØRN OG OMGIVELSER heart 

Telefon: 3174 8709 Mail: info@hellebulowhansen.dk CVR-nr: 37115193
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk